Det Kgl. Vajsenhus
Indre By Lokaludvalg: Opført 1874–75. Arkitekt: Carl Ferdinand Rasmussen. I skolebygningen mødes røde mursten med stringente etageafslutninger, der tilsammen med de buede vinduespartier og porte giver en overraskende enhed i udtrykket. Samtidig står huset ud fra sine naboer som et interessant og bevaringsværdigt eksempel på historicismens vilde grænseløshed.